Indehaveren, registreret revisor Per
Krogh, har drevet revisionsvirksomhed
siden 1975, og driver nu virksomheden i
samarbejde med sin kone Helle Krogh,
som ligeledes er uddannet revisor.
Herudover har virksomheden 3 erfarne
revisorer ansat.
Virksomhedens kunder findes indenfor
mindre og mellemstore virksomheder
fordelt over et bredt spektrum af
fagområder. Per Krogh Revision tilbyder
assistance efter kundernes behov, således
at virksomhedernes tid kan bruges til det
primære, nemlig at skabe omsætning og overskud.
Det tilstræbes at få et tæt samarbejde med kunderne, hvilket skaber bedre muligheder for en god dialog med kunderne, og dermed mulighed for en bedre rådgivning omkring kundernes virksomhed, hvad enten det drejer sig om skat, finansiering, pensionsforhold, investering i værdipapirer, tilrettelæggelse af regnskabsfunktioner, budgettering eller deltagelse i forhandlinger i forbindelse med køb, salg eller etablering af virksomhed.
Revisionsvirksomheden tager sig selvfølgelig også af de traditionelle opgaver indenfor vores branche, såsom revision af selskaber, udarbejdelse af årsrapporter for både personligt drevne virksomheder og virksomheder drevet i selskabsform.
Opgaverne søges løst på en måde, som er forståelig og gennemskuelig for kunden og kundens øvrige samarbejdspartnere samt under iagttagelse af et passende højt kvalitetsniveau.
Per Krogh Revision tilbyder kvalitetsarbejde og rådgivning samt anden assistance alt efter vore kunders ønsker og behov.
Såfremt der ønskes yderligere oplysninger, hvad enten det drejer sig om eventuelt samarbejde om løsning af opgaver eller jobmuligheder, er vi altid til rådighed for en uforpligtende drøftelse.